
Eksempler på hvordan informationsindsamling med Skolebussen kan inddrages i undervisningen
En 5. klasse arbejder i dansk og matematik med at beskrive sig selv og deres
nære omgivelser. En del af undervisningen består i at indsamle informationer
om elevernes højde, vægt, hår- og øjenfarve, skostørrelse,
kæledyr, afstand mellem skole og hjem, antal søskende, familieforhold, fritidsinteresser osv.
Klassen ønsker nu at sammenligne sig selv med andre elever i landet.
Ved at benytte Skolebussen får klassen gjort opmærksom på sine spørgsmål over for andre elever.
Klassen får dermed et interessant materiale, som ikke før fandtes, og som de nu kan arbejde videre med i undervisningen.

En 9. klasse har arbejdet med emnet kunst og deltog bl.a. i Kunstprojektet på www.emu.dk.
Klassen har arbejdet med kunstkritik, billedarbejde og stiftet bekendtskab med kunst og kunstnere
i form af dialog, videnstilegnelse og -bearbejdelse og egenproduktion.
Klassen ønsker nu også at undersøge andre elevers holdning til kunst og brug
af kunst i form af besøg på museer, gallerier m.m.
Som det er tilfældet med megen undervisning, hvor Internettet inddrages, består elevernes
opgave nu i at indsamle informationer, bearbejde dem og herefter fremlægge resultaterne.
Klassen arbejder med at formulere hensigtsmæssige spørgsmål og ender med
7 spørgsmål, som de tilmelder Skolebussen.
Når resultaterne er indsamlet, vurderer klassen troværdigheden af deres "meningsmåling".
Resultaterne kommenteres og lægges på klassens egen hjemmeside sammen med
de øvrige produkter fra kunstprojektet.

|
 |

Skriv til Skolebussen
og fortæl om andre eksempler eller erfaringer med indragelse af Internettet i undervisningen

|