|
Det praktiske arbejde med at gennemføre undersøgelserne på Internettet
tager Skolebussens redaktion sig af, men her følger lidt råd om
det praktiske arbejde ifm. en spørgeskemaundersøgelse.
Det praktiske arbejde består ofte af:
udvælge dem som skal svare
klargøring af spørgeskema (indtaste/opsætte det færdige skema)
følgebrev
trykning
udsendelse
modtagelse af udfyldte spørgeskemaer
rykkerprocedure
indtastning af data
pilotundersøgelse
Inden man går i gang med det praktiske arbejde skal man have besluttet,
hvordan data skal indsamles. Man kan vælge mellem forskellige måder.
Den oftest benyttede er papirskemaet, der enten sendes ud til dem som skal
svare, eller det kan være en side i en avis, en reklame eller et blad.
Andre måder er via Internettet, telefoninterview eller personligt interview.
Fælles for alle måder er, at det er en god ide at lade nogle personer,
der ikke har været med til at lave skemaet, svare på skemaet. Hermed kan
man opdage dårlige spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder. En sådan
forundersøgelse kaldes en pilotundersøgelse.
Udvælge dem som skal svare:
Man kan vælge at lade alle svare (det er det vi gør i Skolebussen)
eller man kan vælge kun at spørge et udsnit af en bestemt gruppe.
Vælger man kun at lade et udsnit af en gruppe svare, skal man sørge
for, at man laver et udsnit som er repræsentativt for gruppen mht. de
baggrundsoplysninger, man ønsker med. F.eks. hvis man vil have et
repræsentativt udsnit af skoler i Danmark, er det vigtigt at f.eks.
fordelingen af store og små skoler er ens i udsnit og for hele landet,
fordelingen af skoler i storbyer, byer, og på landet er ens osv.
Ofte er det alders- og kønsfordelingen man er interesseret i.
Har man ikke selv adgang til databaser med de ønskede oplysninger om
den gruppe man vil undersøge, kan man bede om at få lavet det ønskede
udtræk (oftest mod betaling) hos f.eks. Danmarks Statistik.
Klargøring af spørgeskema:
Det er vigtigt at skemaet er overskueligt og nemt at læse. Afkrydsningsfelter
skal have en passende størrelse og der skal være en passende afstand mellem
de enkelte afkrydsningsfelter. Står det for tæt er det nemt at overse et
spørgsmål, det er svært at læse hvad der står, og der er større sandsynlighed
for fejl når data skal tastes. Er afkrydsningsfelter for store eller er der
for meget afstand kan skemaet blive uoverskueligt og sandsynligheden for fejl
stiger. Er der spørgsmål, hvor der kan skrives kommentarer, skal der være plads
til at kommentarerne kan skrives. Herved undgås at kommentarerne står op
langs marginen eller mellem spørgsmålene. Skal svarene indsamles via
Internettet må man ofte finde sig i at man ikke selv kan bestemme præcist
hvordan spørgeskemaet skal se ud.
Følgebrev:
Ved papirskemaer, der udsendes skal der altid medsendes et følgebrev, hvor
formålet med undersøgelsen fremgår, hvem der laver undersøgelsen, svarfrister,
kontaktpersoner hvis der er spørgsmål til spørgeskemaet, anonymitet (hvis aktuelt)
og evt. andre praktiske oplysninger. Sker undersøgelsen via Internettet kan man
bruge den første side til at beskrive formålet med undersøgelsen, evt.
kontaktpersoner osv.
Trykning:
Skal undersøgelsen foregå ved at et papirskema sendes ud, eller ved interview,
skal spørgeskemaet trykkes. Hvis der også skal sendes en rykker ud, skal der
trykkes nok skemaer til en rykkerudsendelse, ofte skal man regne med trykke ca.
dobbelt så mange skemaer som der er folk der skal svare, idet folk ofte ikke
kan finde deres spørgeskema og gerne vil have et nyt tilsendt. Man kan vælge
selv at printe spørgeskemaerne ud eller overlade det til et trykkeri.
Udsendelse:
Papirskemaer:
Man kan vælge selv at pakke spørgeskemaer, følgebreve og returkonvolutter
eller man kan lade trykkeriet sørge for pakning og udsendelse. Det er vigtigt
at have styr på at følgebrev, spørgeskema og returkonvolut hører til den samme
person, hvis man har planlagt en rykkerprocedure.
Internet:
Man kan vælge at lade alle som har lyst til at svare svare på spørgeskemaet
(det er det vi gør i Skolebussen) eller man kan udsende passwords til dem
som er udvalgt til at svare. Udsendelse af passwords kan ske med posten eller
via e-mailinvitation (BEMÆRK at en e-mailinvitation kan opfattes som spam!!!!)
Modtagelse af udfyldte spørgeskemaer:
Modtages de udfyldte spørgeskemaer med posten, skal man vide hvem der skal
stå for modtagelsen og registrering af returnerede skemaer. Er der planlagt
en rykkerprocedure skal hvert enkelt spørgeskema noteres, så man kun sender
rykkere til dem som ikke har svaret på skemaet. Benyttes en af interviewformerne
skal intervieweren vide hvem der skal have det udfyldte skema. Udfyldes
spørgeskemaer på Internettet skal det være aftalt, hvem der er ansvarlig for
at data overføres til PCen.
Rykkerprocedure:
Er man interesseret i at få så høj en svarprocent som muligt kan det være
nødvendigt at sende en eller flere rykkere ud. Det giver en del administration,
idet man skal sikre sig at hver enkelt person i undersøgelsen kan identificeres.
Dette gøres ved at give hvert enkelt spørgeskema et løbenummer. Dette løbenummer
registreres når det udfyldte spørgeskema modtages. I selve rykkeren vedlægges
et nyt skema, returkonvolut og et følgebrev. Ved indsamling via Internettet er
det kun muligt at lave rykkerprocedure hvis man bruger password, så man kan
registrere hvem der har svaret. Som ved papirskemaer sendes kun en rykker til
dem som endnu ikke har svaret.
Indtastning af data:
I princippet er der 3 måder at få registreret data: a) manuel indtastning,
b) skanning og c) elektronisk indsamling f.eks. via Internet. Den mest
benyttede måde er stadig manuel indtastning, men mange steder er man begyndt
at skanne data ind fra papirskemaer. Har man indsamlet data via elektronisk
indsamling, har den som svarer gjort tastearbejdet for en. Når data er
registreret, er det vigtigt at tjekke, om de data man nu har er realistiske.
Læs mere om fejlfinding og datarensning under pkt. 3 (Til slut).
Pilotundersøgelse:
Inden skemaet sendes ud til alle er det en god ide at lave en lille
prøveundersøgelse (pilotundersøgelse), hvor man lader nogle, der ikke har
med undersøgelsen at gøre, svare på skemaet. Hvis det er muligt er det bedst,
hvis dem der er med i pilotundersøgelsen ligner den gruppe man vil spørge mest
muligt. På den måde finder man bedst ud af om spørgsmålene er forståelige for
dem som skal svare, om der evt. mangler et spørgsmål for at få besvaret det
man gerne vil vide osv. Det er ikke meget ide i at lade pensionister svare på
en pilotundersøgelse om de nuværende forhold på skolerne eller lade børn svare
på en pilotundersøgelse om forhold for ældre på plejehjem.
|
|
|
|
