UNILogin
 
SkolebussenTilbage Guide & inspirationTilbage
Skolebussen

Svar på spørgsmål
Guide og inspiration til gode undersøgelser
Tilmeld klassens spørgsmål
Se hvornår Skolebussen kører
Resultater fra tidligere undersøgelser

Skolebussens elevpanel
Spørgeskema 2000

Om Skolebusssen

UNI-C
SkoleBussen



Hvad viser resultaterne? og kan man stole på dem?
Skolebussens redaktion sikrer så vidt det er muligt, at kvaliteten af de indsamlede data er i orden.
Spørgsmål af den type, som der er i Skolebussen, bør man altid tage grundig stilling til, inden man "blot" gengiver resultaterne eller begynder at komme med forklaringer herpå.
Inden man begynder at komme med forklaringer er der nogle ting der først skal gøres.

Modtagelse af data
Når data er indtastet skal de kontrolleres for fejl. Det kan være den som har udfyldt skemaet, der har skrevet en forkert værdi, f.eks. ved alder skrevet fødselsår i stedet for alder, eller den som indtaster det udfyldte skema (ved papirskemaer), som kommer til at taste forkert. Hvis der har været filterspørgsmål, (spørgsmål hvor man skal springe nogle spørgsmål over, hvis man svarer noget bestemt) skal der kontrolleres for om dem som svarer nu også har undladt at svare på de spørgsmål, de ikke skal.

Fejlretning
For at kontrollere sine data laver man frekvenstabeller på alle de spørgsmål, hvor det er muligt. De fundne fejl rettes, og man laver frekvenstabellerne igen for at checke om man nu har rettet det hele. Skal man kontrollere om der er svaret på spørgsmål, der ikke må svares må (filterspørgsmål), laves en krydstabel mellem filterspørgsmålet og det eller de spørgsmål som ikke må besvares. F.eks. hvis alle dem, som svarer Nej i filterspørgsmålet, ikke skal svare på næste spørgsmål, checkes med krydstabellen, om der er nogen, som har svaret Nej og svaret på næste spørgsmål. Disse svar er forkerte og skal rettes.
En anden mulighed er at den som svarer sætter for mange krydser i et spørgsmål. I dette tilfælde bør man allerede under indtastning af data have klare regler for, hvad der skal gøres i det enkelte tilfælde. Skal svaret være ugyldigt, eller kan man tillade sig at "vælge" for den som svarer. I Skolebussen er dette ikke et problem, da det i den enkelte undersøgelse kun er muligt at sætte det tilladte antal krydser. Problemet er størst ved papirskemaundersøgelser.
Man skal også overveje, om den som svarer har svaret ærligt, f.eks. er det sandsynligt, at en 14 årig ryger 60 cigareter om dagen.

Forklaring/analyse af data
Når data er kontrolleret og rettet, kan den egentlige analyse begynde. Når data forklares, er der forskellige ting, man skal passe på, idet der kan ligge nogle "skjulte" muligheder for fejl.
Skal data sammenlignes med en bestemt population/gruppe (f.eks. resten af Danmarks befolkning), bør man tage højde for, om der i data er en skæv fordeling af f.eks. alder, køn og/eller hvor man bor i forhold til den population/gruppe, man vil sammenligne med. Er forskellen så stor, at den vil påvirke den videre analyse, kan man vægte data.
De stillede spørgsmål kan have været ledende, hvilket er noget, man absolut bør undgå. I det hele taget er dårligt formulerede spørgsmål noget, man skal passe meget på, se Tip 1.
Et andet problem kan være overlappende svarmuligheder, hvor den som svarer er i tvivl, om krydset skal sættes det ene eller det andet sted.

Rapportering/præsentation af data
Når man har fundet ud af hvilke analyser, der skal laves, skal man beslutte, hvordan resultaterne skal præsenteres. Skal det være i tabeller, i grafer eller en blanding.
Til brug for en rapport i skolen vil det ofte være tilstrækelig at lave frekvenstabeller på de spørgsmål, hvor det er muligt, beregne gennemsnit i de kontinuete spørgsmål (alder, højde osv.) og udskrive tekstspørgsmål. Desuden kan man lave krydstabeller på udvalgte spørgsmål. Ofte vil man lave krydstabeller, hvor man krydser baggrundsvariablene (f.eks. køn og skoleklasse) med et eller flere af de øvrige spørgsmål. I tabeller kan medtages antal og/eller procenter.
I selve rapporten vil man ofte vise resultaterne grafisk. En frekvenstabel kan vises som et lagkagediagram eller et søjlediagram. Krydstabeller vises normalt som et grupperet (hver svarmulighed vises som søjler, der står ved siden af hinanden) eller stablet søjlediagram (hver søjle er inddelt i svarmuligheder).

Til at lave analyserne findes forskellige programmer. Skolebussens data fås i Excel.





Frekvenstabel med antal og procent



Søjlediagram med antal